Til forsidenE-mail Hjertecenter VardeBook en tidSøg websitetLogin Gør teksten størreGør teksten mindreTilbageFrem
 
Dansk Deutsch English Svenska Norsk






UDREDNING AF HJERTEKRAMPER

Har du mistanke om hjertesygdom, foretager vi en gennemgående udredning med de nødvendige undersøgelser og behandlinger. Hele udredningen og evt behandling planlægges efter dine behov og med et kort og veldefineret forløb,hvor de enkelte trin: udredning, invasive diagnostik og evt. behandling er tilrettelagt som tids- og indholdsmæssigt veldefinerede begivenheder.

Risikofaktorer for udvikling af hjertekarsygdom

Der er en række risikofaktorer, som er af betydning for udvikling af forkalkninger i kranspulsårerne så som familiær disposition til sygdommen, køn, tobaksrygning, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, sukkersyge og nedsat fysisk aktivitet.

Mistanke

Mistanke om hjertekramper opstår, når 1-2 af følgende karakteristika er til stede:

  • Smertende/trykkende ubehag i brystet
  • Med udstråling til hals, kæbe, overekstremitet eller ryg
  • Ofte udløst af fysisk anstrengelse, psykisk stress eller kulde
  • Sædvanligvis god effekt af hvile eller hurtigtvirkende nitroglycerin

Udredning

Denne foretages af en specialist i hjertesygdomme og består i:

  • Anamnestiske oplysninger med særlig vægt på symptomatologi (herunder CCS-klassifikation), funktionsniveau (NYHA-klassifikation) og konkurrerende lidelser.
  • Risikoprofil for iskæmisk hjertesygdom (familiær disposition, rygerstatus, lipidprofil, overvægt, tilstedeværelse af diabetes, forhøjet blodtryk, nyresygdom, kendt hjertesygdom).
  • Objektiv undersøgelse inkl. blodtryk, body mass index (BMI) og Abdominalomfang
  • Biokemisk screening (hæmoglobin, leukocytter, elektrolytter, kreatinin, blodsukker (faste), total-kolesterol, HDL, LDL og triglycerid, TSH)
  • Hvile-EKG
  • Ekkokardiografi mhp. hjertetspumpefunktion og evt. tilstedeværelse af anden hjertesygdom (hjerteklaplidelse, hjertemuskellidelse)
  • Hvor det er relevant – suppleres med arbejdstest, Hjerte-CT-scanning eller KAG

Invasiv diagnostisk

Invasiv diagnostik i form af koronararteriografi (KAG) anvendes i de fleste tilfælde som den endelige diagnostiske test for iskæmisk hjertesygdom.

KAG er indiceret som førstevalg, såfremt der er typiske symptomer på iskæmisk hjertesygdom eller ved atypiske symptomer og en høj risikoprofil.

KAG er endvidere indiceret som førstevalg, hvis du har kendt iskæmisk hjerte-kar-sygdom (fx tidligere er behandlet med revaskularisering), og invasivt behandlingstilbud er en mulighed, eller hvis der dokumenteres iskæmi ved en eller flere af de supplerende diagnostiske undersøgelser.

  Relevante links
Spørgsmål & svar
Kontakt Hjertecenter Varde
 
Tag kontakt til vores faglige personale der svarer på alle spørgsmål.
 
Kontakt os her
 
Klik på linket herunder for at få adgang til vores omfattende spørgsmål- og svar-database.

Har du forslag til emner du mener bør stå i databasen må du endelig kontakte os.

Spørgsmål og svar »



Nyhedsbrev
Vi arbejder i øjeblikket på denne funktionalitet. Du er velkommen til at tilmelde dig, men vi sender pt. ikke nyhedsbreve ud.


HjerteCenter Varde | Hjertensvej 1 | DK-6800 Varde | CVR 20343443 | Tlf +45 76 95 01 00 | Fax +45 76 95 01 11 | E-mail:hcv@hjertecentervarde.dk