|
Hvad er forkammerflimmer?
Forkammerflimmer eller atrieflimren er den mest almindelige elektriske forstyrrelse i hjertet, som resulterer i hurtig hjerterytme. Forkammerflimmer skyldes en forstyrrelse i hjertets elektriske impuls, der får hjertets forkamre (atrierne) til at trække sig sammen hurtigere end normalt. Normalt trækker forkamrene sig sammen en gang per hjerteslag og følger således pulsen, der normalt ligger mellem 60 og 80 slag i minuttet i hvile. Ved forkammerflimmer trækker forkamrene sig sammen svagt og ukoordineret, med en hastighed på 300-500 sammentrækninger per minut.
Nogle af de elektriske impulser, der skaber den hurtige sammentrækning, overføres til hjertekamrene (ventriklerne), der som følge heraf også vil slå hurtigere end normalt, oftest mellem 100 og 160 slag i minuttet. Da hjertets forkamre og hjertekamre ikke slår i takt, bliver hjerteslagene mindre kraftige og uregelmæssige og der pumpes ikke tilstrækkeligt med blod ud i kroppen.
Tilstanden kaldes forkammerflagren, når forkamrene trækker sig sammen lidt langsommere, men stadig hurtigere end normalt, dvs. mellem 200 og 350 gange i minuttet. De følgende afsnit gælder også for forkammerflagren.
Forkammerflimmer er hyppigst hos mænd over 60 år, og risikofaktorerne er rygning , alkoholmisbrug, overvægt og mangel på motion. Tilstanden kan, især hos ældre, forekomme uden nogen særlig årsag, men ofte skyldes den en anden tilgrundliggende sygdom, der forårsager forstørrelse af forkamrene. Dette kan være sygdom i hjertets klapper, forkalkning af hjertets kranspulsårer eller forhøjet blodtryk. Tilstanden ses også hos personer med en overproduktion af skjoldbruskkirtelhormon .
Forkammerflimmer behanling kan påbegyndes efter at diagnosen er stillet og de nødvendige undersøgelser er færdiggjort.
|
Relevante links
